Monthly Archives: januar 2013

Prisen kan eksplodere

Når du skal vælge pensionsudbyder er den mange parametre at se på – herunder prisen på forsikringspakken og fleksibiliteten for den enkelte medarbejders mulighed for at tilpasse egne behov.

Langt de fleste firmapensioner giver mulighed for at man som medarbejder kan lave forskellige justeringer af netop deres pensionsordning – og justeringerne inden for rammerne sker til en givet pris. Denne pris bliver ofte beregnet på et ”solidarisk” grundlag, hvilket i praksis betyder, at man får en pris regnet for en gruppe af mennesker, og det ikke sker på baggrund af ens egen, alder, køn og helbred. Denne ”solidariske pris” er oftest meget lavere end en tilsvarende individuelt beregnet pris.

Hvad skal du holde øje med på din firmapensionsordning?

For at give de bedste vilkår for medarbejderne skal der altså være så stor fleksibilitet som muligt – og denne skal findes på det ”solidariske grundlag”. Mange firmapensioner ligger i dag med et max på, hvor meget man højst kan købe forsikringsdækning for på det ”solidariske grundlag”. Hvis man fx ser på dækningen ved død, har man mange steder et max beløb på ca. 1.500.000 kr., hvilket for mange også er rigeligt – men langt fra nok for alle. For de personer der har et større behov, vil deres forsikringsdækning skulle beregnes individuelt, og prisen kan nærmest eksplodere, hvis man er mere end 40 år.

En tommelfinger regel for fleksibilitet på en firmapensionsordning kan være – sørg for at så meget som muligt ligger på solidarisk grundlag.

Her er nogle ”standard” spænd, som du kan tjekke din firmapensionsordning op i mod.

Billede1

Afkast contra omkostninger

2012 har været et fantastisk år at sparer op til pension i, de fleste kommercielle pensionsselskaber har givet et afkast på mere end 10 %. Et højt og flot afkast som betyder rigtig meget for den enkeltes opsparing.

En pensionsopsparing er en ”langsigtet investering” – mange sparer op i mere end 30 år til livet, hvor de ikke skal arbejde mere. Omkostningerne på pensionsopsparing er blevet væsentlig reduceret over de seneste år, afkastet har været meget svingende og priserne er blevet trykket meget nedad – men hvad har egentlig største betydning for ens opsparing?

 

Afkast kontra omkostninger – hvad betyder hvad for dit endelige resultat?

Jeg har lavet en lille test til for at illustrere påvirkningen og betydningen af de enkelte faktorer.

I dette eksempel har jeg taget udgangspunkt i en person der indbetaler 5.000 kr. om måneden, er 36 år gammel og skal på pension ved 67 år. Udbetalingen skal ske over en  20 årig periode. I beregningen har jeg set bort fra folkepension mv.

Afkast 1

Som beregningen viser vil dette give en en udbetaling på 17.185 kr. om måneden før skat.

Hvis man så ændre lidt i faktorerne:

  • Hvad betyder en forskel på 1 % i afkast?
  • Hvad betyder en reduktion af omkostninger og priser med 5% ?

Afkast 2

Her ses det at 1% lavere afkast give en ca. 4.000 kr. mindre om måneden for denne persontype – dette svarer til en reduktion af udbetalingerne på næsten 25 %.

Afkast 3

Her har jeg lavet en reduktion på omkostninger og forsikringspriser på 5 % , giver en ca. 1.000 kr. mere om måneden. (Beregnet på F&P hjemmeside) – svarende til 6% mere i udbetaling.

Afkastet er altså den vigtigste økonomiske faktor, når man skal se, på placeringen af sine pensionsmidler. Men samtidig viser det også, at det kan have stor betydning at købe rigtigt ind.

afkast 4

Forsikringspriserne og omkostningerne har rykket sig enormt de seneste år, og min anbefaling vil være at man i øjeblikket ser på virksomhedens pensionsforhold minimum hvert andet år, for at sikre at man ligger rigtigt placeret.

Aldersopsparing – er det en god forretning?

Regeringens nye tiltag som afløser kapitalpensionen – den såkaldte ”aldersopsparingen” , er nu det store omtale emne i pressen, og bl.a. Skandia og AP Pension har fravalgt at tilbyde denne opsparingsform.

Kan det betale sig?

Den nye opsparingsform giver ikke fradrag (eller bortseelsesret) for indbetalingerne, men giver dog stadig fordel ved den lave beskatning på afkastet i forhold til en opsparing uden for pensionsområdet – så her er der altså lidt at hente. Hvis man tidligere har sparet op via kapitalpension, har man fået fradrag for indbetalingerne – det gør man ikke, hvis man indbetaler til aldersopsparing, og man vil derfor få dette som en indtægt i forhold til en skat – og dermed en lavere udbetaling hver måned…

Men kan det betale sig? Svaret er ikke så simpelt, da man skal se på den samlede økonomi – har man fx en kassekredit, hvor man betaler renter på ca. 7 % af kreditten, vil det måske bedre kunne svare sig at nedbringe denne del og stadig indbetale til pension blot via Ratepension eller Livrente, hvor der stadig er mulighed for at se bort fra indbetalingerne i forhold til ens indtægt.

Min umiddelbare holdning er, at det er de færreste dette er en god forrentning for. For personer der betaler topskat, er det i hvert fald ikke. De bør vælge Rate eller livrente som deres opsparingsform.

Aldersopsparing Blog

På rate- og  livrenteopsparinger har man stadig fradrag fuldt for indbetalingerne, hvilket giver mulighed for at optimere sin opsparing skattemæssigt – da man forventeligt, må have en lavere ”indkomst” på, når man er gået på pension – og dermed en lavere trækprocent.

Jeg glæder mig meget til at følge udviklingen i denne opsparingsform, og hvad danskerne vælger at gøre ved deres pensionsmidler.

De flestes økonomi er kompleks, og det er her en god ide at tage en dialog med din rådgiver om hvad der er det rigtige for dig…

Top