Category : Ikke kategoriseret

Gæsteblogs på boligogprivatokonomi.com

De seneste par måneder har jeg haft det pivilegie at “gæste blogge” på Boligogprivatøkonomi.com det er altid skønt når ens budskaber deles. Det er blev til 5 spændende indlæg, som du stadig har mulighed for læse…   Frihed til at vælge Pensionist og hvad så? Gennemsigtighed i tågen Jagten på afkast Pension.. Hmmm hvad for […]

Pærer og bananer i PensionsBranchen

Ofte er pensionsbranchen blevet udskældt for at være ugennemsigtig, og at det kan være svært at sammenligne på tværs. Men jeg synes nu, at det går det rigtige vej, fx på den økonomiske del, her har vi heldigvis fået ÅOP og ÅOK, så der er en mulighed for at kunne sammenligne på de samlede omkostninger. […]

Er huset din pension?

Mange danskere ser deres mursten som deres pensionsopsparing. Men er de villige til at flytte eller belåne huset for at blive boende?

HUS FLYTTE

Mange danskere ser deres hus, som en væsentlig del af deres pensionsopsparing, hvilket betyder, at når man går på pension, så enten skal man sælge huset eller belåne. En undersøgelse fra Sverige viser, at kun 3 % af svenskerne rent faktisk sælger eller låner op i deres bolig – og hele 46 %, så det som en del af deres pension – så der er en skæv vridning i forventningen og realiteten. Undersøgelsen er lavet i Sverige af Seniorbarometren, men efter min vurdering, er det ikke meget anderledes i Danmark.

Dette giver et hul i økonomien, som selvfølgelig kan finansieres på flere måder, men den gængse løsning vil nok være at reducerer sit forbrug. Og er det egentlig dét man har lyst i sine gyldne år? Det bør om ikke andet være noget man er bevidst om.

Vi ser hele tiden stigende udgifter til boligen, ejendomsværdiskat, varme, strøm mv. Alt dette kan ”tvinge” et salg frem, hvis man ikke har en pension der giver én frihed til at vælge. Alternativet er at man låner op i boligen, så man kan blive boende, her skal man dog være obs. på om man overhovedet kan få lov til at optage lån i ens bolig – og til hvilken rente – idet man er gået på pension, og dermed ikke har en fuld indkomst længere.

 

Hvad skal man gøre?

Man kan selvfølgelig ikke sige, hvad alle skal gøre, da økonomier er forskellige, men det en god hovedregel, at man får lavet en behovsanalyse, når ens generelle forhold ændrer sig fx når man bliver gift, får børn mm. Når man bliver ca. 55 år bør man få lavet en ”senior analyse”, så man i god tid får et komplet overblik over ens pensionsforhold, hvor man står og hvilke tilpasninger man skal lave, for ens pensionsdrømme kan gå i opfyldelse.

Afkast contra omkostninger

2012 har været et fantastisk år at sparer op til pension i, de fleste kommercielle pensionsselskaber har givet et afkast på mere end 10 %. Et højt og flot afkast som betyder rigtig meget for den enkeltes opsparing.

En pensionsopsparing er en ”langsigtet investering” – mange sparer op i mere end 30 år til livet, hvor de ikke skal arbejde mere. Omkostningerne på pensionsopsparing er blevet væsentlig reduceret over de seneste år, afkastet har været meget svingende og priserne er blevet trykket meget nedad – men hvad har egentlig største betydning for ens opsparing?

 

Afkast kontra omkostninger – hvad betyder hvad for dit endelige resultat?

Jeg har lavet en lille test til for at illustrere påvirkningen og betydningen af de enkelte faktorer.

I dette eksempel har jeg taget udgangspunkt i en person der indbetaler 5.000 kr. om måneden, er 36 år gammel og skal på pension ved 67 år. Udbetalingen skal ske over en  20 årig periode. I beregningen har jeg set bort fra folkepension mv.

Afkast 1

Som beregningen viser vil dette give en en udbetaling på 17.185 kr. om måneden før skat.

Hvis man så ændre lidt i faktorerne:

  • Hvad betyder en forskel på 1 % i afkast?
  • Hvad betyder en reduktion af omkostninger og priser med 5% ?

Afkast 2

Her ses det at 1% lavere afkast give en ca. 4.000 kr. mindre om måneden for denne persontype – dette svarer til en reduktion af udbetalingerne på næsten 25 %.

Afkast 3

Her har jeg lavet en reduktion på omkostninger og forsikringspriser på 5 % , giver en ca. 1.000 kr. mere om måneden. (Beregnet på F&P hjemmeside) – svarende til 6% mere i udbetaling.

Afkastet er altså den vigtigste økonomiske faktor, når man skal se, på placeringen af sine pensionsmidler. Men samtidig viser det også, at det kan have stor betydning at købe rigtigt ind.

afkast 4

Forsikringspriserne og omkostningerne har rykket sig enormt de seneste år, og min anbefaling vil være at man i øjeblikket ser på virksomhedens pensionsforhold minimum hvert andet år, for at sikre at man ligger rigtigt placeret.

Krig på kniven…

Lige nu er landets aviser og onlinemedier fyldt med historier om PFA og Danicas kamp om de kunder, der køber ind via en PensionsMægler. En af kerneelementerne er at en pensionsmægler burde som udgangspunkt være uvildig i forhold til hvilket selskab de vælger, og blot se på den bedste ordning for den enkelte virksomhed – men er virkeligheden nu sådan?

Se denne artikel i Børsen, og bedøm selv hvilke interesser, der er i spil http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/37776/artikel.html

Der vil altid komme forskellige historier frem i pressens søgelys, nogle mere flatterende end andre – men alt andet lige er det et problem for branchens troværdighed, at Mæglere og Pensionskæmper giver hinanden håndslag på den ene eller den anden måde, men det må vi jo lade dem om. Dog ser jeg det som meget positivt, at der er nogen der råber op og gør opmærksom på, hvad der foregår.

Lettere at sammenligne pensionsordningen
Pensionsordningerne er blevet meget lettere at sammenligne, der er kommet ÅOP og ÅOK på omkostningsdelen, og forsikringselementerne er til at sammenligne uden det store besvær. Så måske kunne det være en mulighed selv at lave denne sammenligning, træffe den rigtige beslutning, og spare mæglerhonoraret – hvis det alligevel ikke er uvildig rådgivning ligesom, du kan støtte dit valg op ad faktaompension.dk

Velkommen indenfor til min blog….!!

I dag er en stor dag for mig – jeg skriver mit første indlæg på min nye blog og kan samtidig glæde mig over, at jeg sammen med min forretningspartner Stig Wetterstrøm lancerer vores nye selskab.

 

 

Lige kort om mig selv, så ved I lidt mere om, hvem jeg er og hvad der er min baggrund. Jeg har arbejdet med Pension og Sundhed de seneste 13 år. Jeg har arbejdet med rådgivning, salg, markedsføring, kommunikation produktudvikling og meget mere. I ”PensionsSelskabet” rådgiver vi virksomheder og private indenfor Pension og Sundhed.

Privat er jeg gift, bor i Lyngby og har en søn på 2 år. Stig er gift, bor i Århus og har 2 børn på hhv. 7 og 10 år.

Min blog kommer ”lidt som navnet siger” til at handle om pension og sundhed. Jeg vil skrive om, hvad der rør sig på markedet og komme med gode råd i ny og næ. Jeg vil selvfølgelig prøve at gøre det nærværende og interessant, og håber meget at det lykkes.

 

Det første gode råd..

Ja, det er mit første indlæg, og jeg vil dermed også bidrage med mit første gode råd…

Sørg for allerede nu, at tage stilling til om du vil/skal betale ekstra ind til din pension i år… Da indbetalingerne til pension enten giver fradrag eller ”du kan se bort fra dem i din indtægt” vil det påvirke, hvor meget du skal betale i skat. Det er derfor en god ide, at få overblik over om du skal betale eller have penge tilbage i skat. Skal du betale penge tilbage, vil dette kunne udlignes via indbetaling til pension.

Pension via dit arbejde
Har du din pension via dit arbejde, vil det beløb, du ønsker at indbetale senest skulle være med i din decemberløn. Hvis du skal indbetale ekstra, skal du oftest kontakte den, der sidder med lønnen i jeres selskab.

Sparer op privat
Har du din pensionsordning privat, har du lidt bedre tid. Her skal du indbetale senest d. 27. december (via netbank) alternativt d. 28. december, men så skal du gå i banken eller på posthuset. Du kan få et girokort ved at kontakte dit pensionsselskab.

Det var alt for nu – ser allerede nu frem til at skrive mit næste indlæg.

 

Top