Category : Rådgivning

Årsopgørelse 2016 og din pension

Mange oplever i disse dage at tjekke deres årsopgørelser fra skat. Enten er du en af de heldige der skal have penge tilbage, ellers skal du måske betale en restskat. Når man ser på pensionsdelen af årsopgørelsen kan en efterskat skyldes for meget indbetalt til ratepension, da man maks. måtte indbetale 52.400 kr. til ratepension i […]

Mine penge, jeg bestemmer…

Hvad er en god pension? Er en god pensionsordning en 15% arbejdsgiver betalt pensionsordning? Eller ville det være bedre med kun 5%? Det hurtige svar er selvfølgelig de 15%… Men kunne det være bedre at en lavere andel af de samlede lønomkostninger er øremærket til pension – for på den måde at have mere råderet […]

Årsopgørelse og din pension

Mange oplever i disse dage at tjekke deres årsopgørelser fra skat. Enten er du en af de heldige der skal have penge tilbage, ellers skal du måske betale en restskat. Når man ser på pensionsdelen af årsopgørelsen kan en efterskat skyldes for meget indbetalt til ratepension, da man maks. måtte indbetale 51.700 kr. til ratepension […]

Hvem får pengene, når du dør?

Hvem skal være begunstiget på din pensionsordning? Det er tit et spørgsmål, man bliver stillet i forbindelse med ens pensionsordning. Den begunstigede er vedkommende, der modtager udbetalingen fra opsparingen og de livsforsikringer, man måtte have. Det er et spørgsmål, som jeg ofte bruger en del tid på at fortælle om, når jeg rådgiver, dette for […]

Hvad bliver ens pension til ?

  Det fremgår af business.dk at finanstilsynet vil lave et værktøj, der gør det nemmere at sammenligne prognoseforholdene (hvor meget ens pension forventes at blive til) på tværs af selskaberne. Jeg ser personligt meget frem til at se dette resultat og især frem til, hvordan de vil løse forskellen mellem selskabets risikovurdering  forholdet omkring investeringsomkostninger og historisk […]

Pensionsopsparing – kan det betale sig?

Jeg får oftere stillet spørgsmålet: Kan det overhovedet betale sig at spare op til pension, eller bliver det hele alligevel modregnet? Jeg kan sagtens forstå at mange stiller spørgsmål ved dette, specielt med de artikler man ser i pressen, hvor fokus selvfølgelig er lagt på, at det ikke kan betale sig. Jeg synes dog denne […]

Pærer og bananer i PensionsBranchen

Ofte er pensionsbranchen blevet udskældt for at være ugennemsigtig, og at det kan være svært at sammenligne på tværs. Men jeg synes nu, at det går det rigtige vej, fx på den økonomiske del, her har vi heldigvis fået ÅOP og ÅOK, så der er en mulighed for at kunne sammenligne på de samlede omkostninger. […]

Garanti ’er og pension – det nogen tænker, men som vi ikke siger højt.

Der er meget snak omkring garantier, af de seneste sager har SEB bl.a. vundet en sag vedr. rentegarantierne over en kunde, og PFAs topchef Henrik Heideby udtalt i finanswatch sig omkring de “garanterede produkter. Kort fortalt  omhandler det de “gammeldags” traditionelle pensionsordninger, hvor man er sikret af få xx antal kr. den dag, man går på pension. De nye pensioner har ikke naturligt denne garanti, da afkastet følger de finansielle markeder.Jørgen Leschly Thorsted

 

Jeg har derfor aftalt med Jørgen Leschly Thorsted,  der har mere end 35 års erfaring indenfor investering og pension, og idag sidder som Sr. Investment & Pension Specialist i Skandia – om han ikke ville prøve at tage fløjshanskerne af, og give os noget vi kan forholde os til:

 
Af Jørgen Leschly Thorsted

I en del år var ord som ”garanti” og ”pension” uløseligt kædet sammen med PFA og Kurt Thorsen. Det er nu lang tid siden, og så kom der en finanskrise.
I mange år havde vi et pensionssystem, hvor alle investerede i fællesskab og fik samme afkast og under dette system var der beregnet ”garanterede” ydelser, uagtet at disse var lavet af ”kloge hoveder” havde man givet løfter uden af at kende den fremtidige udvikling på finansmarkederne og f.eks. beskatning af afkast, men det jo en helt anden sag, hvor klogt det var.

I dag bruger man mange kræfter på at forklare den almindelige pensionsopsparer at langsigtet pensionsopsparing passer godt til at løbe en risiko, for uden risiko ingen afkast. Hvis man skal kunne hæve sine penge i morgen, så får man heller ingen rente i banken og alligevel forventer en del mennesker fejlagtigt at kunne flytte deres pensionsopsparing mellem de forskellige leverandører uden at negativ udvikling i kapitalmarkederne skal have en omkostning for dem og den forudsætning holder ikke.

Ikke desto mindre så prøver man i det ”gamle” system at holde markedets udvikling ude af pensionerne, og det er synd. Hvis pengene skal investeres så der ikke løbes en risiko for opsparerne så koster det selskaberne, og derfor skal de jo så have betaling, og så er vi lige langt.
Jeg har mødt mange mennesker gennem årene, og nogle af dem jeg møder siger ”jeg er ikke risikovillig” så jeg skal bare ligge ”sikkert”, et valg der kan betyde at deres opsparing over et langt arbejdsliv udhules så meget, at de måske kun har købekraft svarende til 50-75% af det beløb de lagde til side oprindeligt, og den risiko er næsten stensikker og det er ligeså stensikkert at de har overset dette.

Derfor er mit råd til de fleste der sparer op til deres pension: husk at risiko der styres er din ven, den ven der hjælper din pension med at vokse og vokse skal den. Pensionen skal vokse fordi, selvom priserne måske ikke stiger så meget nu, så stiger de altså igen på et tidspunkt og vi lever alle længere end vi forestiller os, to ting der koster på den lange bane.

Prøv lige at tænke tanken at du lever 2-5 år længere uden at du har andet end måske en lille folkepension, det er ikke nogen rar tanke vel?
Så drop ”garanti tyranniet”, det er et fatamorgana, der ikke tjener dine interesser omfavn i stedet risiko og brug den og din løbende opsparing til at forberede dine muligheder i dit otium. Hvis du stadig er i tvivl, så prøv at undersøge hvor mange kræfter der bruges til at analysere og overvåge de pensionsgarantier der er givet, og så tænk over om de penge alt dette koster i mennesker, og systemer er noget du kan ”spise”, når du skal på pension, velbekomme.
God jul og godt nytår.

Kender du dine omkostninger?

En ny rapport fra Morning Star puster liv i snakken omkring investeringsomkostningerne, i analysen fremgår det at vi i DK har høje indirekte omkostninger – også kaldet skjulte omkostninger. Det er de omkostninger, der bliver trukket inden afkastet bliver tilskrevet din konto, og derfor kan være svært at gennemskue. En artikel i Jyllandsposten fra den 2.11.2013 viser at obligationsinvesteringer i Danmark ligger med en omkostning på 0,81 % af værdien og for Aktiefondene på 1,45 % af værdien – hvilket er højere en det generelt er i Norden, som vi jo gerne sammenligner os med. 

Investeringsomk

Det er altså nogle meget væsentlige omkostninger, der her er tale om – har man fx 1 mio. sparet op, vil aktieforening tage 14.500 kr. i omkostninger og obligationsdelen ligger på 8.100 kr. om året.

Ser man dette i et perspektiv med pensionsbriller, bruger pensionsselskaberne også investeringsforeninger til at bygge opsparingsprodukterne af – og her ligger der derfor også investeringsomkostninger. Markedet her ligger dog generelt noget lavere, såfremt man ikke vælger en model, hvor man selv vælger sine investeringsforeninger. Her ser vi for aktiedelene, at omkostninger generelt ligger under 1 % og obligationsbaserede investering på under 0,50 %. Det vil altså give god mening, at bruge de etablerede pensionsselskaber til at forvalte sine investeringer, hvis man ser på omkostninger.

Rent fokus på omkostninger

Sidder man med sin pensionsopsparing, og ønsker man at fokusere på omkostninger, vil man kunne se på de såkaldte indexfonde, som flere pensionsselskabet udbyder. Dette er passivt forvaltede investeringer der følger forskellig aktieindeks, og de ligger i et leje omkring 0,2 % – til sammenligning vil den samme 1 mio. koste 2.000 kr. at have investeret.

Helt generelt mener jeg, at dette er en af de vigtigste økonomiske parametre i valget af pensionsleverandør – sammenholder du dette historiske afkast som pensionsselskabet har givet, vil du have et rigtig godt udgangspunkt for din beslutning – da disse 2 elementer påvirker resultater lagt mere end omkostninger til administration og forsikringspriser.

Dit pensionsselskab har siden 1. juli 2011 skulle vise et ÅOP og et ÅOK, årlige omkostninger i Procent og i Kroner, så her har du et godt udgangspunkt for se, hvad dine reelle omkostninger ligger, se mere på forsikring hos F&P

Nemme penge…

BT

 

I BT søndag den 13.10.2013, var den beskrivelse af, hvad den rigtige sammensætning af ens pensionsudbetaling vil gøre for det endelige beløb, du har til rådighed. Jeg synes, det en god og meget relevant artikel, som kort giver en et indtryk af, at der virkelig er noget at hente ved at sammensætte sine pensionsudbetalinger “rigtigt”.

Jeg kan kun støtte op omkring deres tilgang, og kan supplere med at den sidste seniorrådgivning jeg selv afholdt, gav ca. 165.000 kr. mere til rådighed henover udbetalingsperioden. Dette er da også værd at tage med…

Seniorrådgivning

Det som det hele i bund og grund handler om, er at optimere sin udbetaling som pensionist – hvordan får man mest muligt ud af de penge, man har sparet op over mange år. I artiklen var der et meget enkelt eksempel, men for langt de fleste er det ofte mere kompliceret end som så, mange har flere pensionsleverandører og der er gerne en ægtefælle/samlever, der skal tages i betragtning. Seniorrådgivningen giver en et komplet overblik over, hvad du skal gøre, hvornår du skal gøre det og hvad den endelig besparelse kommer til at give.

Langt de fleste selskaber laver disse beregninger uden beregning – jeg ser dog også, at nogle rådgivere tager mellem 7.500 kr. – 15.000 kr. for det – men det er noget, jeg vil anbefale alle at få lavet, da en seniorrådgivning kan være de nemmeste penge, du kommer til at “tjene”.

Top