Ekstra pensionsfradrag op til 73.100 kr.

Husk at du får op til 32% ekstra fradrag for pensionsindbetalinger op til 73.100 kr. i 2020

Du kan trække pensionsindbetalinger fuldt fra i skat uanset om du betaler bund- eller topskat. Her udover får du også et ekstra pensionsfradrag for indbetaling op til 73.100 kr. i 2020 på op til 32% hhv. 12%. Procentdelen afhænger af, hvor mange år der er til det indkomstår, hvor du når folkepensionsalderen:

15 år eller mindre  til folkepensionsalderen, får du ekstra fradrag på 32 % af indbetalinger op til 73.100 kr. i 2020. Det vil sige, at dit fradrag højst kan være 73.100 kr. x 0,32 = 23.392 kr. i 2020.

Mere end 15 år  til folkepensionsalderen, får du ekstra fradrag på 12 % af indbetalinger op til 73.100 kr. i 2020. Det vil sige, at dit fradrag højst kan være 73.100 kr. x 0,12 = 8.772 kr. i 2020.

Det ekstra fradrag bliver automatisk indberettet til skat.

Indefrosne feriepenge og pension
Mange spørger om de med fordel kan indbetale deres feriepenge på deres pensionsordning. Det korte svar er JA, og særligt for personer der i dag betaler topskat, og eller ellers indbetaler mindre en 73.100 kr. til pension i 2020 – se mere på på pensionsselskabet.dk

Sådan gør du
For at udnytte skattefordelen ved en ekstra pensionsindbetaling skal du sørge for, at din indbetaling rammer dit pensionsselskab inden den 30. december 2020, hvis du indbetaler på en privat pensionsordning. Har du din pensionsordning gennem dit arbejde skal du ofte tidligere i gang, da de fleste virksomheder kører lønnen tidligere.

Firmapension
Har du en firmapension skal du sørge for, at din indbetaling skal kunne indeholdes i din løn. Afhængig af din indtægts størrelse kan det være, at det måske skal trækkes af to omgange, og derfor kan det være, at du skal trækkes i løn allerede for november. Det er heldigvis nemt, da du blot skal give besked til virksomhedens lønadministrator, så de kan indbetale den ekstra opsparing i god tid.

Privatpension
Hvis du har en privatpension, skal indbetalingen være modtaget senest den 31. december 2020 for at sikre fradragsret i 2020.

FAKTA
• Topskat er i 2020 på 531.000 kr. kr. (577.173 kr. før 8% AM-bidrag).
• Indbetaling til rate- og ophørende livrentepension kan i 2020 ske op til 57.200 kr. (efter 8% AM-bidrag).
• På livsvarig livrente er der ingen begrænsninger for størrelsen af indbetaling via en arbejdsgiver.
• På privattegnet livsvarig livrentepension, kan du indbetale op til 52.600 kr. med fuldt fradrag i 2020.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Top