Tag : Afkast

Pærer og bananer i PensionsBranchen

Ofte er pensionsbranchen blevet udskældt for at være ugennemsigtig, og at det kan være svært at sammenligne på tværs. Men jeg synes nu, at det går det rigtige vej, fx på den økonomiske del, her har vi heldigvis fået ÅOP og ÅOK, så der er en mulighed for at kunne sammenligne på de samlede omkostninger. […]

Garanti ’er og pension – det nogen tænker, men som vi ikke siger højt.

Der er meget snak omkring garantier, af de seneste sager har SEB bl.a. vundet en sag vedr. rentegarantierne over en kunde, og PFAs topchef Henrik Heideby udtalt i finanswatch sig omkring de “garanterede produkter. Kort fortalt  omhandler det de “gammeldags” traditionelle pensionsordninger, hvor man er sikret af få xx antal kr. den dag, man går på pension. De nye pensioner har ikke naturligt denne garanti, da afkastet følger de finansielle markeder.Jørgen Leschly Thorsted

 

Jeg har derfor aftalt med Jørgen Leschly Thorsted,  der har mere end 35 års erfaring indenfor investering og pension, og idag sidder som Sr. Investment & Pension Specialist i Skandia – om han ikke ville prøve at tage fløjshanskerne af, og give os noget vi kan forholde os til:

 
Af Jørgen Leschly Thorsted

I en del år var ord som ”garanti” og ”pension” uløseligt kædet sammen med PFA og Kurt Thorsen. Det er nu lang tid siden, og så kom der en finanskrise.
I mange år havde vi et pensionssystem, hvor alle investerede i fællesskab og fik samme afkast og under dette system var der beregnet ”garanterede” ydelser, uagtet at disse var lavet af ”kloge hoveder” havde man givet løfter uden af at kende den fremtidige udvikling på finansmarkederne og f.eks. beskatning af afkast, men det jo en helt anden sag, hvor klogt det var.

I dag bruger man mange kræfter på at forklare den almindelige pensionsopsparer at langsigtet pensionsopsparing passer godt til at løbe en risiko, for uden risiko ingen afkast. Hvis man skal kunne hæve sine penge i morgen, så får man heller ingen rente i banken og alligevel forventer en del mennesker fejlagtigt at kunne flytte deres pensionsopsparing mellem de forskellige leverandører uden at negativ udvikling i kapitalmarkederne skal have en omkostning for dem og den forudsætning holder ikke.

Ikke desto mindre så prøver man i det ”gamle” system at holde markedets udvikling ude af pensionerne, og det er synd. Hvis pengene skal investeres så der ikke løbes en risiko for opsparerne så koster det selskaberne, og derfor skal de jo så have betaling, og så er vi lige langt.
Jeg har mødt mange mennesker gennem årene, og nogle af dem jeg møder siger ”jeg er ikke risikovillig” så jeg skal bare ligge ”sikkert”, et valg der kan betyde at deres opsparing over et langt arbejdsliv udhules så meget, at de måske kun har købekraft svarende til 50-75% af det beløb de lagde til side oprindeligt, og den risiko er næsten stensikker og det er ligeså stensikkert at de har overset dette.

Derfor er mit råd til de fleste der sparer op til deres pension: husk at risiko der styres er din ven, den ven der hjælper din pension med at vokse og vokse skal den. Pensionen skal vokse fordi, selvom priserne måske ikke stiger så meget nu, så stiger de altså igen på et tidspunkt og vi lever alle længere end vi forestiller os, to ting der koster på den lange bane.

Prøv lige at tænke tanken at du lever 2-5 år længere uden at du har andet end måske en lille folkepension, det er ikke nogen rar tanke vel?
Så drop ”garanti tyranniet”, det er et fatamorgana, der ikke tjener dine interesser omfavn i stedet risiko og brug den og din løbende opsparing til at forberede dine muligheder i dit otium. Hvis du stadig er i tvivl, så prøv at undersøge hvor mange kræfter der bruges til at analysere og overvåge de pensionsgarantier der er givet, og så tænk over om de penge alt dette koster i mennesker, og systemer er noget du kan ”spise”, når du skal på pension, velbekomme.
God jul og godt nytår.

Opbrud med garantierne

Spirende afkast

Pensionsselskaberne er begyndt at rykke på sig i forhold til ”de gammeldags pensionsordninger”, hvor man er sikret en given ydelse den dag, man går på pension – hvilket i øvrigt ikke må forveksles med, at man er garanteret vis årlig rente.

Senest har vi set, at AP Pension henover sommeren giver deres kunder et valg og en anbefaling i forhold deres garanterede produkter. I grove træk ser vi, at de vil anbefale deres kunder at ”slippe” garantierne og i stedet får mulighed for at få et ”spirende” afkast. Dette har givet anledning til en del spørgsmål fra deres kunder og skabt en del debat på deres side, http://www.appension.dk/AP-Update/2013/Et-vigtigt-valg–for-vores-kunder

Debatten ser jeg, som et spørgsmål om usikkerhed og at man ikke helt kan gennemskue, hvad der sker med ens pensionsmidler, og hvordan man skal forholde sig til det.

Tendensen fortsætter
Meget af det vi ser hos AP Pension, er jeg sikker på også ligger i kortene hos de andre pensionsselskaber, og vi vil se lignende tiltag fremover. I flere selskaber ser vi muligheder, hvor kunderne får et beløb lagt oveni deres depot, hvis man som kunde er villig til afgive sin garanti.

Lavere garanti betyder færre hensættelser
Baggrunden for at mange pensionsselskaber ønsker at komme ud af garantierne, er at de ikke skal binde så mange penge til at sikre kundernes udbetalinger. Dette giver friere muligheder for investering og en mulig fremtidig konkurrence fordel, når stor del af valget af leverandør baseres på afkastet  – som historisk har været et sted, som AP Pension har slået meget på i det garanterede miljø. På grund af investeringsreglerne ser vi, at investeringsfordelingen har en meget stor overvægt af obligationer, og derved ikke de store udsving. Min erfaring er at købe en stort set obligationsbaseret investering via de traditionelle produkter – er en meget dyr måde at komme omkring det på.

Det gamle er dyrt…
Flere selskaber er kommet med nye alternativer til den traditionelle pensionsordning – hvilket jeg personligt vurderer som attraktive. Det er ofte et billigere setup, og derved kommer der til at gå mere opsparing. Hvis man fx ser på en anden ”sikker” investering som Lange Danske obligationer http://www.skandia.dk/funddetails?FundID=87 ser man en gennemsnitlig forrentning på 5,17 %, hvilket må siges at outpreforme de garanterede produkter med flere procent. Selv i forhold de højeste garantier på 4,5 %, vil dette ligge bedre. Altså kan det i flere tilfælde være en dyr løsning at ligge i de gamle produkter.

 

Afkastopgørelse på 1 måned ????

Her til morgen kunne man i Jyllands-Posten se en artikel, hvor man har set på udfaldet at januar måneds investeringsresultater blandt de forskellige pensionsudbydere…

Man ser her en stor difference mellem top og bund på ca. 5 %. Det er naturligt, at der laves månedlige opgørelser, men når tallenes sættes til udstilling i dagens avis, ja så sidder jeg tilbage og tænker: Hvad kan forbrugeren eller beslutningstageren bruge opgørelser om pensionsafkast af 1 mdr. varighed til? For de fleste personer er en pensionsinvestering noget, der løber over 30 år, og man skifter i den periode nok pensionsleverandør en del gange, dels på grund af jobskifte og dels, da man i gennemsnit er hos sin leverandør i 7 år.

At vi nu ser opgørelser på 1 mdr. varighed, kan give noget omtale og måske en et øjebliks interesse, men det skal ikke bruges som et pejlemærke i beslutningen om fremtidige investeringer. Min umiddelbare holdning er, at når man skal se på afkast performance mellem de forskellige leverandører, giver det mening at se på minimum halvårlige resultater og helst gerne 3 eller f.eks. 5 års historik.

Afkast contra omkostninger

2012 har været et fantastisk år at sparer op til pension i, de fleste kommercielle pensionsselskaber har givet et afkast på mere end 10 %. Et højt og flot afkast som betyder rigtig meget for den enkeltes opsparing.

En pensionsopsparing er en ”langsigtet investering” – mange sparer op i mere end 30 år til livet, hvor de ikke skal arbejde mere. Omkostningerne på pensionsopsparing er blevet væsentlig reduceret over de seneste år, afkastet har været meget svingende og priserne er blevet trykket meget nedad – men hvad har egentlig største betydning for ens opsparing?

 

Afkast kontra omkostninger – hvad betyder hvad for dit endelige resultat?

Jeg har lavet en lille test til for at illustrere påvirkningen og betydningen af de enkelte faktorer.

I dette eksempel har jeg taget udgangspunkt i en person der indbetaler 5.000 kr. om måneden, er 36 år gammel og skal på pension ved 67 år. Udbetalingen skal ske over en  20 årig periode. I beregningen har jeg set bort fra folkepension mv.

Afkast 1

Som beregningen viser vil dette give en en udbetaling på 17.185 kr. om måneden før skat.

Hvis man så ændre lidt i faktorerne:

  • Hvad betyder en forskel på 1 % i afkast?
  • Hvad betyder en reduktion af omkostninger og priser med 5% ?

Afkast 2

Her ses det at 1% lavere afkast give en ca. 4.000 kr. mindre om måneden for denne persontype – dette svarer til en reduktion af udbetalingerne på næsten 25 %.

Afkast 3

Her har jeg lavet en reduktion på omkostninger og forsikringspriser på 5 % , giver en ca. 1.000 kr. mere om måneden. (Beregnet på F&P hjemmeside) – svarende til 6% mere i udbetaling.

Afkastet er altså den vigtigste økonomiske faktor, når man skal se, på placeringen af sine pensionsmidler. Men samtidig viser det også, at det kan have stor betydning at købe rigtigt ind.

afkast 4

Forsikringspriserne og omkostningerne har rykket sig enormt de seneste år, og min anbefaling vil være at man i øjeblikket ser på virksomhedens pensionsforhold minimum hvert andet år, for at sikre at man ligger rigtigt placeret.

Top