Udnyt skattefordelen ved en ekstra pensionsindbetaling

SKYND DIG!

Den 28. december er sidste chance for at indbetale ekstra til din pension i 2018, hvis du vil spare penge i skat.

 cash-cent-child-1246954

Du kan trække pensionsindbetalinger fuldt fra i skat uanset om du betaler bund- eller topskat. For at udnytte skattefordelen ved en ekstra pensionsindbetaling skal du sørge for, at din indbetaling rammer dit pensionsselskab inden den 28. december 2018, hvis du indbetaler på en privat pensionsordning. Har du din pensionsordning gennem dit arbejde skal du ofte tidligere i gang, da de fleste virksomheder kører lønnen tidligere. Hvis du indbetaler til en bank, skal du sørge for, at pengene er modtaget og bogført senest den 28. december 2018.

 

Firmapension
Har du en firmapension skal du sørge for, at din indbetaling skal kunne indeholdes i din løn. Afhængig af din indtægts størrelse kan det være, at det måske skal trækkes af to omgange, og derfor kan det være, at du skal trækkes i løn allerede for november. Det er heldigvis nemt, da du blot skal give besked til virksomhedens lønadministrator, så de kan indbetale den ekstra opsparing i god tid.

 

Privatpension
Hvis du har en privatpension, vil du blot skulle sørge for, at pengene skal være modtaget senest den 28. december 2018 for at sikre fradragsret i 2018.

 

Jeg har ingen pensionsordning
Hvis du ikke har en pensionsordning, er det selvfølgelig noget, du først skal have oprettet. Det er heldigvis meget enkelt, og kræver blot lidt rådgivning – og du kan sagtens nå det inden årsskiftet!

 

FAKTA
• Topskattegrænsen er i 2018 på 498.900 kr. (542.282 kr. før 8% AM-bidrag).
• Indbetaling til ratepension og ophørende livrentepension kan i 2018 ske op til 54.700 kr. (efter 8% AM-bidrag).
• På livsvarig livrentepension er der ingen begrænsninger for størrelsen af indbetaling via en arbejdsgiver.
• På privattegnet livsvarig livrentepension, kan du indbetale op til 50.400 kr. med fuldt fradrag i 2018.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top